Search
  • sandterne

GRATIS

Jeg har to udstillinger, som der ikke mere er plads til i vores galleri. Derfor GIVER VI DEM VÆK til en institution, eller lignende, som mangler noget smukt og forunderligt på væggene og som ikke har midlerne til selv at købe kunst.

Udstillingerne består af 10 fotos, hver i størrelse 60x90 cm. Og er lavet på aluplade, hvilket gør, at de ikke reflekterer lyset.

Den ene udstilling, handler om Hjardemål - vel nok Danmarks største ubebyggede vildmark - og er i sort/hvid. Med udstillingen følger et kort over området, et kort som beskriver mulighederne for Rewilding i vores ganske unikke område her i det nordlige Thy.

Den anden udstilling hedder "Refleksion" og består af 10 farvebilleder i størrelse 60x90 cm. Lavet på aluminiumsplader. Med udstillingen følger et lille digt, som sammen med billederne gerne skulle få os til at reflektere en smule. Billederne til "Refleksion" er næsten udelukkende lavet med gamle objektiver fra 50'erne og 60'erne. Hvilket er en af mine store passioner.

Udstillingerne har hver især en produktions værdi på ca. 15.000 kr.

Men da vi ikke ved hvor disse værdigt trængende institutioner findes, så hjælp mig med at finde dem. Skriv en kommentar i kommentarfeltet på galleri billedsprogs facebook side: https://www.facebook.com/Galleri-billedsprog-180800499431619 eller skriv mig en mail i løbet af denne uge og beskriv hvorfor det netop er jer, der skal have billederne. Så ser vi på det i næste uge og de heldige får besked.


Vi glæder os til at høre fra jer! Carsten Krog Pedersen


10 views
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2017 by billedsprog.dk