Search
  • sandterne

Iscotar


Jeg har den sidste tid glemt mit Nikon grej, når jeg har været på jagt efter dagens motiver. Det er naturligvis en lidt foruroligende udvikling, for hvem ønsker sig egentlig udvikling? Er det ikke bare bedst, hvis alt er som det plejer?

Men alt er ikke som det plejer. Verden nægter at stå stille og mit sind og mine tanker ændrer sig også (selvom jeg ikke indrømmer det offentligt).

Men pludselig er min frygt for disse små sensorer som sidder i eksempelvis mit Olympus, ikke så skræmmende alligevel. Eller jo i teorien er det jo... Men min praksis har vist mig noget andet, nogen er vandret ind over mit fotografiske grænseland og har lært mig noget nyt.

Jeg er ikke rigtigt klar over hvem det egentlig er, men resultatet er i hvert fald at mit Nikon bliver mere og mere i tasken og D3 står faktisk kun på hylden nu. Så skulle nogle mangle sådan en, er den vist billigt til salg!

Den sidste tids indvandrer hedder Iscotar 50 mm f/2,8. Et subjektiv, som jeg forundres mere og mere over jo mere jeg bruger det. Men sådan er det i virkeligheden ofte med grej, tror jeg!

Iscotar er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men den er finurlig og overraskende hyggelig og ind i mellem tror jeg faktisk den har humor. Måske nok en humor fra de varme lande, men alligevel lun på en eller anden udefinerbar måde.

Når jeg ser på billederne den laver, så får jeg en fornemmelse af at noget er ved at smelte, så den er måske mere end lun, måske er den ligefrem varm? Nå, tanke spind! Men den kan være næsten umulig at få skarp på blænde 2,8, men til tider lykkedes det alligevel og i modlys laver den en helt fantastisk underlig blødhed, som jeg ikke ser ofte andre steder.

Det gør den for så vidt også i medlys, hvilket bl.a. ses på myrebillederne. Her er myreren egentlig skarp nok, men alligevel giver den en drømmende og lidt syret bouquet.

Men døm selv og drøm.

#Natur #Foto #m42

78 views
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

© 2017 by billedsprog.dk